Højt til loftet i Rødovre

Søren og Mettes grund var lang og smal og krævede en plantegning, der kunne få det bedste ud af grunden. Parret ønskede sig en rummelig og åben villa med plads til hele familien. Et hjem med personlighed og overraskende detaljer – og stadig funktionelt i en lavpraktisk hverdag med børn.

Sammen med Søren og Mette tegnede vi en villa med højt til loftet og masser af lys fra ovenlysvinduer og store vinduespartier på hele langsiden mod sydvest. God og praktisk opbevaringsplads i bryggers, et legeværelse og walk-in i soveværelset.

Loft til kip gennem hele opholdsstuen og køkken-alrummet giver et helt unikt rum og udtryk. Og foran det rummelige køkken er taget rykket ind for at give plads til en afskærmet og solrig terrasse – hvor familien kan sidde uforstyrret. Den specialmurede gavl henover carporten forstærker de sammenhængende linjer gennem hele villaens design. 

Fakta om byggeriet

  • 1-plans villa med sadeltag
  • 200 m2 + carport
  • Facade af specialsten fra Strøjer
  • Specialmuret gavl henover carporten
  • 2 ovenlysvinduer i køkken
  • Akustiklofter til kip i 3,35 m højde
  • Sildebensgulv i egetræ
  • HTH inventar
  • VOLA armaturer