Minimalisme og uforstyrret havkig i Ålsgårde

Med en grund helt ud til vandkanten i Øresund var det naturligt nok havet, der var omdrejningspunktet for tilblivelsen af Hans og Gretes villa. Parret ønskede et eksklusivt, enkelt og stramt udtryk med fuld fokus på udsigten. 

Villaen er designet med masser af lys og glas – og bygget ud fra gulvbræddernes fulde bredde, så der ikke er nogen samlinger på midten. De rene, minimalistiske linjer er gennemført både indvendigt og udvendigt. Hans og Grete har hele vejen igennem været kræsne i valg af materialer. Kun det ypperste har været godt nok, og det fornemmer man straks, man kommer ind i villaen. Der er spændende detaljer og finish overalt: ingen fodpaneler og plankegulv helt ud i vinduernes bundstykke skaber ubrudte, hvide vægflader, hvor udsigten får lov at være i centrum. Den unikke villa er skærmet af høje, hvide mure – så nærmeste nabo er havet selv.

Fakta om byggeriet

  • 1-plans villa på 179 m2 med fladt tag
  • Hvidpudsede facader
  • Vinduer fra Krone Vinduer
  • Massive Dinesen Douglas gulve
  • Specialgulve af epoxy i bad
  • Sokkelklinker fræset ind i væggen i badet
  • BoForm køkken og inventar
  • VOLA armaturer