Arkitektur og familieliv i Charlottenlund

Kasper og Trines unikke villa er udviklet og designet i et samarbejde med parrets egen arkitekt. Villaen er smukt eksempel på, at det er muligt at binde spændende arkitektur og en aktiv børnefamilies behov, ønsker og krav sammen i en helstøbt og velfungerende løsning.

Villaens forskudte plan med ½ etage ned og ½ etage op giver et eksklusivt arkitektonisk præg. Samtidig passer det perfekt til familiens behov: Børneafdelingen er placeret i forskudt plan – og det store åbne køkken-alrum med tilstødende forældreafdeling gør, at familien er praktisk adskilt samtidig med at forbindelsen bevares. Hvide, ensartede flader brydes af store lysindfald og kreativt materialevalg. Den høje kælder med god loftshøjde, har vinduer hele vejen rundt og får den forskudte etage til at svæve over jorden. Overalt er der fokus på lækre kvalitetsmaterialer og en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige.

Fakta om byggeriet

  • Forskudt 1-plans villa med fladt tag
  • 200 m2 villa + 100 m2 kælder
  • Hvidpudsede facader
  • Høj kælder på stålsøjler skjult af vinduesrammer
  • ”Rammeløse” specialvinduer fra Krone Vinduer
  • Ovenlysvindue på 120 x 240 i køkken alrum
  • Akustikloft i køkken /alrum
  • Massive Dinesen Douglas gulve
  • Unoform og HTH køkken
  • VOLA armaturer