Specialdesignede rækkehuse med lys og privatliv
I samråd med lokal bygherre opførte vi tre unikke og specialdesignede rækkehuse i Greve, tæt på både by og vand. Hver bolig er på 142 virkelig veludnyttede m2 – en perfekt størrelse til førstegangskøbere eller par, som ønsker at nedskalere efter børnene er flyttet hjemmefra. Boligen føles både rummelig, hyggelig og lys, hvilket bl.a. kan tilskrives den fantastiske loftshøjde, de lækre materialevalg og de store vinduespartier, der vender ud mod haven og skaber en glidende overgang mellem hus og have.
Alle tre huse er ligeledes indrettet med ovenlysvinduer i både køkken-alrum og badeværelser, hvilket sender masser af dagslys ind i boligen. Derudover er der prioriteret at lave et stort køkken-alrum med opholdsstue. Herfra er der direkte udgang til en sydvendt overdækket terrasse og have med murede vægge, der giver både læ og privatliv.