Glostrup

Elegant vinkel-VILLA med god plads til hele familien

Når man træder ind i Nuha og Laiths nye hjem, fornemmer man hurtigt en tydelig rød tråd igennem hele villaen. Det vigtigste for familien på fem var at skabe et hjem med plads til både familieliv, sammenkomster og overnattende gæster. Derfor var der stort fokus på at skabe store, åbne rum med plads til mange, samt at tænke dagslys ind fra flere vinkler.

Fra opholdsstuen er der direkte adgang til et overdækket udendørsareal – det perfekte sted at trække sig tilbage og nyde en stille stund. Huset har ligeledes en stor børneafdeling, som er indrettet med tre store børneværelser med tilhørende badeværelse og et multirum med plads til familiens aktiviteter.

Udover den rummelige bolig på hele 216 m2 er der også en 17 m2 overdækket terrasse, en carport på 51 m2 og et praktisk udhus på 11 m2, hvor alt teknik er samlet.

Fakta om byggeriet

1-plans vinkelhus på 216 m2

Facadesten fra Randers Tegl model Prima Lecco i grå

Vinduer i træ/alu fra Rationel i granit sort udv.

Egetræsgulv og fliser fra Stark

HTH-køkken, Riflet mørk eg

Stor carport og udhus