Minimalisme og uforstyrret havkig i Ålsgårde
Med en grund helt ud til vandkanten i Øresund var det naturligt nok havet, der var omdrejningspunktet for tilblivelsen af parrets villa. De ønskede et eksklusivt, enkelt og stramt udtryk med fuld fokus på udsigten.
Den arkitekttegnede villa er designet med masser af lys og glas – og bygget ud fra gulvbræddernes fulde bredde, så der ikke er nogen samlinger på midten. De rene, minimalistiske linjer er gennemført både indvendigt og udvendigt. Parret har hele vejen igennem været kræsne i valg af materialer. Kun det ypperste har været godt nok, og det fornemmer man straks, man kommer ind i villaen. Der er spændende detaljer og finish overalt: ingen fodpaneler og plankegulv helt ud i vinduernes bundstykke skaber ubrudte, hvide vægflader, hvor udsigten får lov at være i centrum. Den unikke villa er skærmet af høje, hvide mure – så nærmeste nabo er havet selv.