Standard Udstyr

Som standard kan VILLA blandt andet tilbyde,

POGGENPOHL KØKKEN

Hos VILLA har vi som standard valgt at udstyre alle vores VILLAer med køkkener fra Poggenpohl. Vi har i samarbejde med Poggenpohl valgt modellen +SEGMENTO, da designet matcher vores arkitektur i både formsprog og udtryk.

Poggenpohl er grundlagt i Tyskland i 1892 og er verdens ældste og mest kendte køkken-brand. De er repræsenteret i over 70 lande verden over og som pionerer i branchen står Poggenpohl blandt andet bag udviklingen af verdens første elementkøkken og den første kogeø, ligesom Poggenpohls samarbejde med verdenskendte designere som Jorge Pensi og Porsche design i de sidste årtier, har været med til at sikre Poggenpohl en markedsledende position. Så da muligheden for et samarbejde bød sig, var VILLA slet ikke i tvivl.

+SEGMENTO

Det mest enkle udseende skjuler ofte kompleks tankegang. +Segmentos udsøgte og minimalistiske design er resultatet af årtiers ideer og erfaringer. Tynde bordplader, grebsfri overflader og rene liner giver en elegant visuel oplevelse. Køkkenet er udført uden synlige greb med indvendige unikke dæmpede skuffer i Valnød. Soklerne er aftagelige og såvel paneler som sokler er forsynet med en vandbeskyttende kant mod færdigt gulv. Køkkenet har matte hvide fronter på alle lodrette overflader, ligesom der til samtlige vandrette flader generelt er valgt et 12mm slidstærkt Corian lignende compositmateriale.

I køkken og bryggers er bordpladerne færdigt bygget med underlimede stålvaske og i forældrebadeværelset med en elegant hvid firkantet vask i samme materiale som bordpladen. Til børne- og gæstebadeværelset har vi valgt et specieldesignet modul udført komplet i 12mm hvidt compositmateriale til ophængning på væggen. Alle hårde hvidevarer er udvalgte kvalitetsvarer fra Siemens med undtagelse af emfanget fra Elica, der er udført som en elegant lampe med indbygget recikuleringsenhed. Samtlige hårde hvidevarer, med undtagelse af ovn og emfang, er fuldt integreret.

Se mere på www.poggenpohl.com

DINESEN GULVE

I VILLAernes arkitektur er der nøje arbejdet med at skabe en poetisk afstemning mellem lysets leg på væggenes hvide flader og dialogen fra trægulvets forskellige udtryk. Derfor har vi valgt det smukke Douglas massive plankegulv fra Dinesen. De 250 mm brede planker stammer fra træer, der er mellem 80 og 120 år gamle og op til 60 meter høje, og tilføjer helheden en naturlig elegance. Ud over plankernes forskellighed i varianter og dimensioner har hver planke sit eget unikke fingeraftryk i form af smukke åretegninger. De varme lysrefleksioner fra gulvet skaber en smuk balance til væggenes mere kølige hvide nuancer, der med solens vandring hen over dagen hele tiden skifter karakter.

Se mere om Dinesens smukke gulve på www.dinesen.dk

ECLIPTICA VINDUER

Alle vinduer og døre i vores VILLAer leveres med det smukke Ecliptica vinduessystem og med imponerende op til næsten 4 meter høje ubrudte glaspartier. Alle de udadgående vindueshjørner er udført uden ramme i silikonelimet glas for at fremhæve letheden i VILLAernes arkitektur og forstærke den glidende overgang mellem ude og inde.

Ecliptica har markedets smalleste rammer og karme på kun 45 mm bredde for hvert fag, hvilket også i sig selv giver et let og meget elegant udseende. For at muliggøre de smalle profilstørrelser er alle vinduesrammerne opbygget af komposit, så det smalle look er ens på alle faste partier såvel som på terrassedøre og vinduer, der kan åbnes.

Eclipticas kompositrammer er et nyt epokegørende materiale til vinduesfremstilling. Resultatet er et vindueselement, hvor rammer og karme udgør den mindst tænkelige andel af det samlede element, og da rammer og karme altid isoleringsmæssigt er vinduets svageste led, er Ecliptica Danmarks bedst isolerende vindue. Med en U-værdi på nede på 0,71 Wm2K opfylder det allerede de energikrav, man forventer vil optræde i bygningsreglementet i år 2020.

Alle VILLAer leveres med 3-lags energiglas som standard.

Se mere om designet fra Ecliptica på www.ecliptica.dk

VOLA ARMATURER

Alle vores badeværelser er udstyret med vandhane og bruser fra VOLA, designet af Arne Jacobsen. Enkeltheden og helheden i det smukke design, hvor alt overflødigt er skåret væk, passer smukt ind og understøtter arkitekturen hos VILLA.

Se mere om VOLAs tidsløse design på www.vola.dk.

PHILIPPE STARCK

Duravits væghængte Starck 3, designet af Philippe Starck er valgt som standard toilet. Philippe Starck har med Starck 3 skabt en serie, der imponerer med sit meget enkle design. Formen har fået sine karakteristiske former med udgangspunkt i rektanglet, en gennemgående kant og en lav bagkant.

Et udsnit af VILLAs ekstra udstyr finder I under menupunktet VILLA priser.